Trondur Patursson Skulpturel glas

Skulpturel Glas

Glasfugle.  2000

 

Glasfugle.

Friplastisk udformede fuglefigurer i glas/glasmaleri; naturlig størrelse. Kunstneren har i de senere år udført talrige bemalede glasskulpturer af denne art og benyttet dem som led i sine udsmykninger, ophængt oppe under loftet eller foran vinduer. Sådanne fuglefigurer ses eksempelvis i hans udsmykning af Kastrup Lufthavn (2000) eller Rønbjerg Feriecenter (hvor der foran vinduerne også ses glasfigurer forestillende hvaler og springende delfiner).

 

Glasfugle.  2000


Glasfugle ophængt i Kastrup Lufthavn, Finger D, Gate D2, 2001

Glasfugle.

Med deres stiliserede formgivning og deres eventyrlige farvespil kan Tróndur Paturssons glasfugle ikke ligefrem betragtes som "naturalistiske tilbagefald". Anvendt separat er de snarere en slags dekorativ brugskunst, der minder os om, at en skoling som kunsthåndværker også hører til det oprindelige uddannelsesgrundlag, hans værker baserer sig på. Hvor glasfuglene indgår i et større værk, f.eks. Kosmisk rum, er de der dels for at minde om inspirationsgrundlaget i naturen, dels for at sætte proportioner på rumoplevelsen.


Naturinspiration, Hval.

Glasskulptur , 2004
Udstillet i Cisternerne, Museet for Moderne Glaskunst