Kosmisk Rum

Kosmisk Rum

Kosmisk Rum, 1997, Randers.

Kosmisk Rum, 1997, Tilhører Randers Kunstmuseum

Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Børn i Kosmisk Rum, Randers

Opstilling af Kosmisk Rum i Randers.
Trondur får hjælp af sin søn Brandur tv

Detalje fra Kosmisk Rum, Randers Kunstmuseum

Installationen KOSMISK RUM sætter den indtrædendes rumlige orienteringsevne på hårde prøvelser. De udefra belyste vægge i installationen er glasmalerier, mens dens gulv og loft er spejle. Den oplevelse, der er forbundet med at opholde sig i dette mærkelige glas- og spejlrum er både dybt fascinerende og temmelig foruroligende. Man føler, at man ikke rigtig har fast grund under fødderne, idet gulvet spejler rummet (og én selv) i en endeløs række af gentagelser, der fortaber sig perspektivisk i dybden som en bundløs "tunnel". Over hovedet er der efter alt at dømme heller intet loft, idet loftet også er en uendelig "tunnel" af spejlinger opadtil. Man befinder sig altså ligesom frit svævende i en slags "elevatorskakt" - midt imellem Himmel og Helvede, om man så må sige. Sidevæggenes glasmalerier viser et mangefarvet spil af abstrakte former, der gennemlyses udefra og styrker opleverens sære følelse af at svæve vægtløst midt i et kosmisk rum. At gå omkring i installationen føles uvilkårligt som noget højst naturstridigt, nærmest som at gå på vand!

Virkningen er så livagtig, at folk med stærke fobier, i særdeleshed højdeskræk, advares mod at betræde installationen: De risikerer at opleve den som et svimlende mareridt!

Det kunstneriske formål med KOSMISK RUM er naturligvis ikke bare at skabe et stykke underholdende sansebedrag. Tróndur Patursson siger selv, at han som kunstner først og fremmest ønsker at gøre det usynlige synligt, d.v.s. bringe opleveren i berøring med det, som vore svage sanser og begrænsede fatteevner er afskåret fra at nå, f.eks. en størrelse som det kosmiske rum.

Trondur Patursson kalder selv det abstrakte formsprog i sine billeder for en art kalligrafi, hvori det lykkes ham at fastholde og tyde nogle af de hemmelighedsfulde tegn, naturfænomenerne viser ham, f.eks. når de færøske fjeldes klippeformationer spejler sig i havet nedenfor de stejle fjeld-sider. Gennem billedernes kalligrafiske oversættelser af det sete delagtiggøres billed-betragteren i kunstnerens oplevelse af oversanselige realiteter hinsides dem, der toner frem for sanserne.

Finn Terman Frederiksen

 

Kosmisk Rum, 1996, Torshavn.

Kosmisk Rum, 1996, Torshavn.

I Tórshavn er det Kosmiske rum indrettet i en container,
og står udenfor Tórshavns Kunstmuseum

 

Trondur arbejder på det seneste og største Kosmiske Rum.
Her på Statens Værksted på Islands Brygge

 

 

 

Færdig opstillet skelet udenfor Per Hebsgaards glasværk
hvor glassene farves og brændes.

 

Opstilling uden for Nordens Hus på Nordatlandiske Brygge, København

 

Forskellige detaljeudsnit af glasvæggene i Kosmisk rum viser den tekniske virtuositet, Tróndur Patursson efterhånden har udviklet i sin håndtering af glasmaleriets muligheder.



Detaljeudsnit fra Kosmisk Rum, Randers Kunstmuseum

Installationen fremtræder ikke blot i sin helhed som et kosmisk uendelighedsrum, men er også fyldt med abstrakte detaljer, der uvægerligt vækker kosmiske associationer i retning af sole, planeter, meteorer, galakser, stjernetåger o.s.v. Mange af disse detaljer er vidunderligt smukke i deres rige form- og farvespil. Selv de tunge og uroligt flossede eller forrevne sorte elementer, der driver mærkeligt vægtløse omkring og sine steder træder dominerende frem (f.eks. udsnit d), bidrager til denne forunderlige skønhedsoplevelse. Dette til trods for, at kunstneren netop generelt bruger glasmaleriernes sorte elementer som uskønne, materielt lysblokerende elementer, der bl.a. skal modvirke at den æterisk lysende helhed bliver for indtagende smuk. Den sorte silhouetvirkning har også en rumskabende funktion: den svarer til det mørke forgrundselement, der i ældre landskabsmaleri ofte sættes op som såkaldt repoussoir (:tilbageskubber) foran et modlyssceneri. Her som i Tróndur Paturssons værker er det reelt ikke tilbageskubberen der synes at skubbe det øvrige i dybden, men omvendt modlyset, der synes at skubbe repoussoir’en frem mod beskueren.