Herunder følger en artikel bragt i Kristelig dagblad 29. juni 2000

Over Havet under Himlen

Peter Birch

Den færøske natur udgør i bogstaveligste forstand grunden under den færøske kunstner Tróndur Paturssons liv og kunst.

Tróndur Patursson, der regnes for en af de fornemste nulevende færøske kunstnere, bor og arbejder i den lille bygd Kirkebø en halv times kørsel uden for Torshavn. Fra døren til det store atelier er der en fantastisk udsigt ud over havet og de stejle fjeldmassiver. Ved siden af atelieret ligger Tróndur Paturssons hus, som han selv har bygget af drivtømmer, der er kommet ind med strømmen til kysterne omkring Kirkebø. Brede planker af sibirisk lærketræ, der er blevet båret til Færøerne af de stærke havstrømme nord om Sibirien og den skandinaviske halvø.
Store borebiller har gnavet i en del af de planker, der nu udgør væggene i den 56-årige kunstners hjem, og har dermed efterladt et synligt bevis på, at havet har et liv og en historie.
Det er også havets og fjeldenes historie, Tróndur Patursson vil fortælle med sine abstrakte billeder og sin glaskunst. Som glaskunstner har Tróndur Patursson udsmykket flere kirker. Han har udført store alterbilleder i glas til den nye Gøta Kirke på Færøerne og den katolske kirke i Torshavn - begge arbejder er fra første halvdel af 1990'erne.
Herhjemme er det indtil videre kun blevet til en enkelt kirke, nemlig Tornbjerg Kirke i Odense, hvor et stort alterbillede i glas blev indviet i dette forår. Men en ny kirkelig udsmykningsopgave - i udlandet - er på vej.
Tróndur Patursson har netop afleveret de første skitser til en kirkerude, der efter planen skal opsættes i katedralen i Newcastle til minde om de mange søfolk, der mistede livet på Nordatlanten og Nordsøen under Anden Verdenskrig. Det er en kreds af folk med tilknytning til den nu nedlagte danske sømandskirke i Newcastle, der har bedt Tróndur Patursson om at udføre opgaven.
- Der er ingen grund til at kopiere naturen - den er så stærk i sig selv. Så skal man til at konkurrere med Vorherre, og det kan man ikke. Men man kan gøre noget andet. Man kan synliggøre det usynlige, siger Tróndur Patursson om sin kunst og refererer en samtale, han havde med forfatteren og maleren William Heinesen i midten af 1960'erne. Som formand for den færøske kulturforening skulle Heinesens bevillige Tróndur Patursson 1200 kroner til et studieophold på Glyptoteket i København - men først ville Heinesen vide, om Tróndur Patursson troede på trolde.
- Jeg svarede, at jeg i hvert fald troede på, at der er noget mellem himmel og jord, som er uforklarligt, fortæller Tróndur Patursson, der fik pengene og det kunstneriske råd af Heinesen, at han skulle stræbe efter at synliggøre det usynlige.
- En sten er ikke bare en sten. Vi ved, at den har en struktur, at den er blevet til gennem vulkansk aktivitet; den rummer en sjæl og en historie, som kunsten kan trænge ind i. I modsætning til det her cementgulv. Det er stendødt, siger Tróndur Patursson om gulvet i atelieret.
Tróndur Patursson tager ofte sin lille båd og sejler tæt ind under de stejle fjeldsider omkring Kirkebø. Samspillet mellem havet og fjeldvæggene, der gennemskæres af spalter og fordybninger, er et gennemgående motiv i en række store abstrakte billeder, der alle har titlen Naturinspireret. Lige nu er Tróndur Patursson ved at lægge sidste hånd på tre af dem - alle malet som sorte, næsten kalligrafiske, spor på en dybtblå bund. Ultramarin kaldes farven, der blandt andet har den egenskab, at det ikke er til at afgøre, om den er nær eller fjern.
- Leonardo da Vinci sagde om den, at den er dyb som havet og høj som selve atmosfæren, siger Tróndur Patursson, der netop af den grund bruger farven, fordi han med sine billeder vil skabe »en kosmisk fornemmelse af det indre hav og indre fjeld«.

Tróndur Patursson er født i Kirkebø i 1944. Hans slægt har siden 1550'erne været kongsbønder i den lille bygd, som i middelalderen var bispesæde på Færøerne. Færøernes ældste kirke, der er fra I 100-tallet, ligger helt ud til kysten og lidt derfra ligger den imponerende ruin af Magnus-katedralen, der stammer fra omkring år 1300.
Det er i dag Tróndur Paturssons tvillingebror, Påll, der sidder som kongsbonde Kirkebø som den 16. gene ration i familien Patursson. En halv time imellem dem afgjorde, hvem, der skulle føre familietraditionerne videre. Det gav Tróndur Patursson frihed til at skabe sig en tilværelse som maler -men han kunne ikke drømme om at flytte fra Kirkebø.
- De historiske bevidsthed er stor på Færøerne, hvor de fleste kan føre deres slægt langt tilbage, siger Tróndur Patursson, der beskriver kunstneren som en, der har »det ene ben langt ude i fremtiden, og står med det andet bagude i kulturen«.
- Det er derimellem du skal arbejde med kunsten, og det er meget svært, siger Tróndur Patursson, der fra barnsben er opvokset med kirkegang som en integreret del af tilværelsen.
- Min farfar var klokker, min far var degn og nu er det min bror. Vi har altid været vant til at komme i kirken, når præsten var der, siger Tróndur Patursson, der rækker sin hånd frem, når han skal sætte ord på sin tro.
- Om du så sætter alle verdens videnskabsmænd sammen i 10 år, så ville de ikke kunne skabe en hånd som denne her. Om jeg er bevidst kristen eller ej? - det er svært at sige. Men jeg tror på skabelsen og godheden og på at man skal leve det her liv, så godt som man kan. Den kosmiske helhed er så kraftfuld og fantastisk, at man er nødt til at tro på den, siger Tróndur Patursson.